lørdag den 20. september 2014

Dejlige græskar

Hvert efterår finder jeg min indre samler frem, og begynder allerede her i september at samle til huse af kastanjer, smukke blade, agern, kogler og græskar. Alt kan bruges - blot det er smukt.


Her har jeg samlet en håndfuld græskar foran vores samling af krukker med blomster og bladplanter i forskellige brændte farver. Synes ganske enkelt, at de forskellige former og farver græskarrene har, er så smukke.


Jeg går og drømmer om en samling irrede kobbergræskar, som kunne ligge på et bord ude og være seværdige hele året. Ting der irrer og patinerer på en smuk måde, er jeg virkelig liebhaver til. Måske jeg skulle sætte smeden i gang...

1 kommentar:

Our photos sagde ...

Beautiful are the photos!
Greetings...