tirsdag den 2. september 2014

En duft af efterår

Med september kommer kølige morgener, duften af jord og nedfaldsfrugt, ild i pejsen og tid til at sidde ude og læse under et tæppe. Jeg elsker september og efteråret i det hele taget.


Med september kommer også en underlig trang til de varme og brændte farver. Det kan føles svært at leve uden, og heldigvis har jeg været så forudseende at jeg har plantet lidt krukker til med planter i orange og røde farver.



De orange krysantemum har jeg erfaret bestemt ikke er comme il faut i mere raffinerede havekredse, men jeg er ligeglad og elsker de runde kugler for deres buttede facon og mange glade blomster.


Herover er det Dahlia `Night Queen´ og herunder til højre `Black Satin´, der ser helt kirsebærrød ud i morgenlyset. I krukkerne har jeg ligeledes plantet koralbær, alunrod og forskellige græsser samt japansk ahorn og blærespirea `Little Devil´.

 

Til halloween må jeg finde nogle aparte græskar der kan matche med lidt pyntekål og flere græsser. Efteråret er altså en skøn tid. Fuld af dejlige oplevelser og frække farver!

12 kommentarer:

Randi B. Jensen sagde ...

Jeg kan rigtig godt li' efterårsfarver, men er bestemt ikke tilhænger af efterår, for jeg ved jo, at der følger en vinter efter ;)
Men det er da lige før, at dine billeder kan få mig til at li' det.

Lise Sørensen sagde ...

Igen er jeg meget imponeret over dine krukker.Meget smukke farver og sammensætninger.
Fantastisk at du får det passet,- mine få krukker bliver hurtigt forsømt.
Hilsen
Lise

Susanne Jensen sagde ...

Det er meget smukt!

Jette Hollesen sagde ...

Skønt og stemnibgsfuldt, Mathias.

JetteMajken

pontos pontos sagde ...

Incredibile come sono belle le tue piante in vaso! Complimenti, molto rigogliose! :)

Birgitte sagde ...

Hej Mathias. Du kan altså noget med krukkearrangementer! Det ser fantastisk ud.

hagen vår sagde ...

Hei! Hva som er comme il faut, kan lett bli kjedelig og forutsigbart. Oransje, ja takk! Tror jeg skal prøve oransje og rødt, flammerødt?
Synes blåfargen på huset fremhever krukkekomposisjonen flott.
Dette likte jeg veldig godt
God kveld! Anne

Lone sagde ...

hold nu op, hvor ser det flot ud, mathias. Jeg er altså imponeret over dine evner. Virkelig skønt. Både sammensætning og fotograferingen.

Og hvem er dog det, der frasiger sig den orange krys. - den er da fantastisk. Og især til alle de mørke farver, prydgræsset etc. Godt gået!

Frk. Anemone sagde ...

Det er overmåde smukt - jeg elsker de farver på denne årstid og du har skabt et fantastisk haverum her med din opstilling.

Må man godt kopiere ??

PS. Orange krysantemum er da så skøn, især sammen med de andre ting du viser.

Sussi.Sussinghurst sagde ...

hmmmmmm, jeg vil da også ha en orange.... og et par af dem vælter ihvertfald ikke budgettet......

Sussi.Sussinghurst sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Mathias Emil sagde ...

Kære jer,
Tak for søde hilsner! Jeg bliver altid glad, når der bliver skrevet, at I kan lide det jeg laver. Så tak skal I have. Det er absolut tilladt at kopiere - det gør jeg selv i stor stil! :-)
Kh Mathias