søndag den 30. november 2014

Advent i sølvgråt skær

Her i skoven har vi altid travlt. Vi farer rundt og river blade sammen, maler skur og garage, lægger løg og binder kranse, laver buketter og dekorationer. En dejlig tid.



Adventsdekorationen på billederne har jeg bundet på en kobberstage fra Accantus, der laver mange fine ting i metal. Det er også Accantus der står bag ministerskålen, som mange vil forbinde med Tage Andersen.


På stagen har jeg bundet kogler, blød enebær og kugler samt bær, frugter og blade af eukalyptus. En rigtig skøn plante, der er smuk i mange sammenhænge.



Nu vil jeg skynde mig til bageren efter klejner til min kæreste og jeg. Her er det en tradition med klejner til advent - ligesom kransen, der hvert år nyfortolkes. Rigtig god adventssøndag til jer!

6 kommentarer:

Ulla Milbakhaven sagde ...

Skønne billeder og god advent til jer i skoven. Hilsen fra Vendsyssel.

pia rasmussen/bienogblomsten sagde ...


skønt - skønnere - skønnest....

angie sagde ...

danke für die wunderschönen bilder und inspirationen, einen schönen 1. advent wünscht angie

Ødisserne sagde ...

Hvor herligt at se dekorationen stå udenfor på træet med dråber på... Den er så flot, at man slet ikke savner bånd og sløjfer!
Lene

Karen sagde ...

Hvor ser det dejligt ud. Man kan se, at I hygger jer i al travlheden. Det er ligesom hos os - bare pænere ;-)God adventstid til jer også - det er bare den bedste tid :-)

Lone sagde ...

Hvor er den lækker, Mathias.
Du er altså ret sej til de dekorationer!!