tirsdag den 4. november 2014

At pleje sine laster

En meget klog ven sagde engang til mig, at livet handler om at pleje sine laster. Det synes jeg dengang var en lidt fræk udmelding, men efter at jeg har tænkt over det, giver det faktisk god mening.


Det handler nemlig om, at vi mennesker ofte ligger under for en række normer og regler for, hvordan vi skal være og opføre os. Og bryder vi indimellem de barrierer og gør hvad vi har lyst til, vil vi opleve en lykkefølelse der giver overskud.


Et overskud der fører til, at vi pludselig kan tage vare på ikke bare vore egne, men også andres interesser. Vi hjælper altså pludselig hinanden og får mod på og lyst til, at gøre andre glade.


Så fra kun at pleje sine egne laster og til at drage omsorg for andre, er der faktisk ikke ret langt.



Med det in mente går jeg derfor hver uge til blomsterhandleren og spiser et stykke chokolade på vej hjem. Ikke fordi jeg dermed tror, at jeg kan ændre verdensfreden - men fordi det gør mig glad, og fordi man ved at være positiv smitter andre med glæde og lyssyn.

11 kommentarer:

Bettinna - Blomsterbloggen.dk sagde ...

Igen en meget smuk buket fra din hånd. Og sikke en glad elefant - den løfter da ens humør :-)

Birgitte og Kaffekoppen sagde ...

Ja, nyd livet - det smitter. :-)
Ha´en dejlig uge
Kh Birgitte

Bente Holst sagde ...

Smukke fotos - De gør i hvert fald mig glad :-) - Tak for det!

Lises have sagde ...

Kloge ord som giver god mening.
Den måde hvorpå du glæder dig selv og andre er fantastisk.
Igen præsenterer du smukke fotos.Jeg antager at du selv har lavet den utrolig smukke buket.Hvilken dristig farvesammensætning.Kunne jeg blot binde buketter.

Frk. Anemone sagde ...

Dejlig indstilling :)
Har du selv bundet buketten, eller er den fix und fertig, når du køber den hos blomsterhandleren?

Mathias Emil sagde ...

Hej piger,
Tak for søde hilsner. Blomsterne har jeg købt ved blomsterhandleren, og jeg har selvfølgelig selv bundet buketten. Eller bundet er nu så meget sagt, for blomsterne er blot stukket i vasen en for en. På den måde er det nemt at lave en fin buket :-)
Hav det rigtig godt,
Kh Mathias

Anette Nielsen sagde ...

Lækker buket med en fantastisk farvesammensætning, og kan godt lidt den måde du siger du har lavet buketten på, nogle ting bliver bare smukkere og mere naturlige med den teknik:-) og den der med at pleje sine laster den ville jeg også have studset over, men ja glæde og smil er smittende.
God dag til dig!

Randi B. Jensen sagde ...

Kloge ord, som du har taget til dig - bliv ved med at huske og leve efter dem :)
Du skaber glæde med dine skønne billeder her på din blog.

Nette sagde ...

Kære Mathias Emil

Et rigtigt godt indlæg både hvad billeder og tekst angår. Godt gået på alle måder!

I HAVEN HOS ♥ EVIGGLADE sagde ...

Og så blev jeg da også lige i endnu bedre humør. Kloge ord fra så ung en mand. Rigtig god weekend Mathias.
Kh Eva

Ødisserne sagde ...

Sikke et fint og tankevækkende indlæg. Jeg blev helt rørt.
Jeg øver mig i at pleje mine laster, så dejligt skub på vejen fra dig.
Hilsen Lene