søndag den 21. december 2014

Lys på en dag så kort

Dengang jeg var lille, havde jeg sammen med mine to kusiner en bande hvor vi tændte bål og brændte alverdens ting af. Engang har vi endda kogt en død due og spist kogte grøntsager fra suppen! Faktisk blev vi kaldt pyromanerne...


... Men det var nu kun for sjov, og ild og bål er jo en alvorlig sag. Så for en god ordens skyld må jeg hellere nævne, at vi aldrig har futtet noget af, som vi ikke måtte. Og dog - engang satte jeg ild til sofabordet, men det skete kun én gang og var ikke helt med vilje.


I dag nøjes jeg med at tænde ild for hyggens skyld. Her har jeg tændt lysene i en adventskrans lavet med enebær og hortensia fra haven. Lysholderne har jeg fundet i en genbrugsbutik til blot to kroner stykket! De er vældig praktiske og forhindrer forhåbentlig brandskader...

3 kommentarer:

Anette Nielsen sagde ...

Hej Mathias Emil!
Utroligt smukke billeder, det er til at se du går op i det, og dejlige minder du har dig! Der er nu ikke noget som et ordentlig bål, eller ild.
Kom til at tænke på en kunde der kommer her, hun tager gamle mælkespande, der er lavet om til pejse med sig rundt i haven og hygger sig løbende med at lave bål af haveaffaldet. For mig lyder det hyggeligt.
Ha en god dag
Hilsen Anette

Bente Holst sagde ...

Det ER jo hyggeligt med ild - både i pejs og stearinlys :-) - og meget smukke fotos, du altid viser :-)

Bente Lund sagde ...

Ja, hvem kan ikke sige at der er noget fascinerende over at kigge ind i ilden, det tryllebinder øjnene. Tak for et inspirende haveår på din blog, jeg vil glæde mig til at følge dig i det nye år. Glædelig Jul til dig og dine kære:-)