onsdag den 7. januar 2015

På spring

Foran dørene til det vi kalder vores vinterhave, har der siden november stået en samling krukker med blandt andet påskeklokker. I december foldede enkelte blomster sig ud, men nu kan jeg se, at der virkelig skal til at ske noget!



Jeg er simpelthen så spændt på hvornår blomsterne vil springe ud og hvordan de mon kommer til at se ud. Planterne er nemlig blevet mig foræret som ubeset! Så jeg må ofte lirke døren op for lige at se, hvordan det står til med mine små klokker.



Som selskab til påskeklokkerne har jeg samlet to enkle pyramider af pil i et par kurve, og med lidt gran og et par fyrkviste synes jeg, at der foran huset hersker en rigtig hyggelig stemning.

4 kommentarer:

angie sagde ...

love your flower pictures!!! angie from germany

Ødisserne sagde ...

Spændende at følge de skønne klokker, det kender jeg godt. Jo, der er hyggeligt i din vinterhave, og har jeg ikke fundet penge til jernstativer næste jul, da vil jeg ganske enkelt lave pyramider som her, det er meget levende og organisk!
Hilsen Lene

Henrik sagde ...

Skønt at kigge ud på, og vidunderligt i skumringen at på udefra. Dejligt med farver i denne tysmørketid hvor alle katte er grå...god aften.
Henrik

Nette sagde ...

Det ser superhyggeligt ud. Jeg har også en del helleborus både i bede og krukker. En del og en del. Alt er jo relativt, men 10-12 stk. er en del i min lille have, hvor planterne i forvejen har det som sild i en tønde ;-) Jeg har et møde i Korsør næste fredag, og tog mig selv i at tænke "gad vidst om jeg kan nå at køre til Spiren, inden jeg kører hjem igen"..... Kors. Jeg må jo være blevet skør. For hvor skal jeg lige gøre af dem!?