onsdag den 25. februar 2015

I læ for storm og kolde vinde

Her sidst i februar hvor frosten endnu kigger forbi på franske visitter, og vinteren ikke helt har sluppet sit tag, kan det være svært at holde sig i skindet. 




Alligevel har jeg haft travlt med at rydde op i drivhuset, smide ud og gøre lidt fint med friske blomster. Her kan vi nemlig holde frosten ude, så planterne står i læ og beskyttet om natten.


Det er en rar fornemmelse at være vidne til et endnu ungt forår, der så småt begynder røre på sig. Ude blomstrer vintergækker og erantis, og snart også både krokus, våriris og skilla.


Så snart jeg får tid, vil jeg hente en favnfuld mirabelle- og kirsebærgrene i skoven, for at drive dem her i drivhuset. Jeg elsker duften af marabeller! Hvorfor nogle synes de lugter af tis, forstår jeg ikke helt...


Midt i min oprydning fik jeg skræmt livet af en tyk mår, der havde udset sig vores drivhus til vinterdomicil. Den lå på lur i en kasse, og sprang lige op i hovedet på mig, da jeg løftede taget!


Det er da heller ikke rart at blive vækket så pludseligt. Men her står vi altså tidligt op, så med kosten højt hævet og med et kærligt råb om farvel og tak, fik vi taget afsked med hinanden. Rigtig god forårsdag til jer!

9 kommentarer:

Høneballehaven sagde ...

Smukke billeder af skønne blomster.
Det må have været en slem forskrækkelse at få den mår op i hovedet, mon ikke du blev lige så forskrækket som måren.

angie sagde ...

tak for de flotte billeder og inspirationer !! med dem er allerede forår, smukke !!!! kærlighed hilsener fra angie fra Tyskland

Anette Krogh Pedersen sagde ...

Skønt forår du har skabt i drivhuset. Jeg havde skreget højt af forskrækkelse hvis det var mig der havde fundet den, uha.
Kærlig hilsen Fru Pedersen

Anonym sagde ...

At du er en rigtig plantemand, ved vi jo, Mathias Emil, men at du ikke bare forbander måren langt væk, men møder den med et smil glæder også rigtig meget.
Det er nogle smukke opstillinger, du viser os også i dag, og de fyrer op under mig således, at jeg i morgen vil arrangere min nys indkøbte tøseaurikler (de changerer i lysegult og rosa! : ) og de i haven opgravede vintergækker lidt mere à la Mathias.

Happy Spring Gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com

Malene sagde ...

Smukke billede og dejlig stemning af forår:)

Linda Irving sagde ...

Uha Mathias Emil, jeg havde godt nok hylet højt, hvis det havde været mig der havde vækket den Mår. Hvor er det skønne billeder og opstillinger. Herfra siger jeg også Velkommen til frk Forår.
Kh Fra Linda

Ødisserne sagde ...

Åh, du tager rigtig forskud på glæderne i dit drivhus! Det ser fortryllende ud, og hvis jeg har penge tilbage på lørdag, vil jeg også købe anemone blanda.
Hvad er de store løg for nogle, amaryllis monstro?
Hilsen Lene

Eirin og Lars sagde ...

Flotte bilder av vårkrukker i drivhuset!!
Vi har ikke varme i drivhuset enda, og må nøye oss med hassel rakler, og løkplanter i krukker. Pga allergi kan vi ikke hente noe inn for blomstring
Takk for fine bilder:-)).

Jette sagde ...

Hej Mathias Emil.Sikke en overdådighed der er i dit drivhus............skønne forårsblomster kan man ikke få for mange af.Men jeg tror også at jeg ville have skreget meget højt hvis det var mig den havde sprængt på.
God weekend til dig knus Jette