søndag den 6. december 2015

Adventstid

Her i familien har vi ikke tradition for at gå i kirke, og da slet ikke til jul. Men vi fejrer alligevel adventssøndagene ved at samles omkring lyset, og sammen have det rart.


Fra jeg var barn har min mor hver søndag op til jul tændt et enkelt lys ad gangen i vores adventskrans, så vi først den fjerde søndag i advent har kunnet fejre alle fire lys. Den tradition har jeg bøjet lidt - jeg kan ikke lade være med, at tænde dem alle!


Kransen her er bundet med enebær, forskelligt gran, kristtorn og cedertræskviste. Dernæst har jeg pyntet med kandiserede æbler, kogler og nødder. Til slut er den lagt på et stort fad fyldt med kanelstænger - og jeg vil love jer, at det dufter! Rigtig god anden søndag i advent...

3 kommentarer:

Livsnyderhaven sagde ...

Det ser skønt ud. God 2. advent til dig også!

Birgitte sagde ...

Hej. Jeg kan næsten dufte kanelen. Det ser godt ud. Fortsat god søndag.

Susan Durup sagde ...

Rigtig glædelig advent til dig og dine.
Det er nogle meget smukke dekorationer du laver, og jeg ville bestemt også sidde og hygge mig og måske endda falde lidt i svimer hvis jeg havde sådan en smuk dekoration på bordet :-)
Jeg er også vild med de dufte som julens krydderier spreder i vores hjem - og kanel er skønt. Kan lille Effie lade det være? Eller har hendes lille næse også opdaget hvor skøn duften er.
Mange julehilsner fra Susan
Ps - jeg har også mange gange haft alle lys tændt på én gang, som du skrive - man kan nyde dem alle på en gang. I år gør jeg dog ikke... fik vist starter lidt forkert tror jeg :-)