onsdag den 25. februar 2015

I læ for storm og kolde vinde

Her sidst i februar hvor frosten endnu kigger forbi på franske visitter, og vinteren ikke helt har sluppet sit tag, kan det være svært at holde sig i skindet. 




Alligevel har jeg haft travlt med at rydde op i drivhuset, smide ud og gøre lidt fint med friske blomster. Her kan vi nemlig holde frosten ude, så planterne står i læ og beskyttet om natten.


Det er en rar fornemmelse at være vidne til et endnu ungt forår, der så småt begynder røre på sig. Ude blomstrer vintergækker og erantis, og snart også både krokus, våriris og skilla.


Så snart jeg får tid, vil jeg hente en favnfuld mirabelle- og kirsebærgrene i skoven, for at drive dem her i drivhuset. Jeg elsker duften af marabeller! Hvorfor nogle synes de lugter af tis, forstår jeg ikke helt...


Midt i min oprydning fik jeg skræmt livet af en tyk mår, der havde udset sig vores drivhus til vinterdomicil. Den lå på lur i en kasse, og sprang lige op i hovedet på mig, da jeg løftede taget!


Det er da heller ikke rart at blive vækket så pludseligt. Men her står vi altså tidligt op, så med kosten højt hævet og med et kærligt råb om farvel og tak, fik vi taget afsked med hinanden. Rigtig god forårsdag til jer!

tirsdag den 17. februar 2015

Ret råt

En af de skønneste blomster her i foråret er jo tulipanerne, og de kan næsten ikke få for mange rosende ord med på vejen. Jeg elsker deres knasende sprødhed, farverne og den måde de vokser på i vasen.


Her har jeg støttet tulipanerne med lidt mosgroede grene fra haven. Mossets smukke gule og grønne farver synes jeg klæder de lyserøde og lilla farver så fint...


... Og så er det bare rigtig rart at bringe lidt vild natur ind i årstidens dekorationer. Jeg vil ønske jer der læser med en smuk, lys og ikke mindst rigtig god forårsdag.

lørdag den 7. februar 2015

Farveglæde

Her i februar handler det om at lade lys, friske farver og duften af forår strømme ind. Tulipanerne her kunne jeg ikke lade stå ved blomsterhandleren - de skulle med hjem!


Rigtig god vinterferie til jer der er så heldige at have fri. Jeg skal på arbejde hele ugen. Vi ses!