lørdag den 23. maj 2015

En buttet buket

En af de allerskønneste blomster jeg kender, er de frodige og uhyre romantiske bonderoser. Jeg elsker dem for deres smukke farver, duften og den søde buttethed de udstråler. 


Her har jeg sat et par hoveder i en buket med syrener og katteurt. Kanden fandt jeg sidste år på et loppemarked blandt en hel masse skrammel. Den er en af mine yndlings!

fredag den 8. maj 2015

En duft af sommer

I år er sommeren tyvstartet i vores gamle drivhus, der med årene er blevet godt patineret - for jeg gør aldrig rent! Nyder blot blomster, planter og dyreliv...


Hortensierne her hører jo egentlig sensommeren til, men jeg kunne altså ikke lade være med at købe nogle, da jeg faldt over dem ved blomsterhanderen. Særligt de blå, lilla og rosa kulører har jeg svært ved at modstå!



Nu vil jeg slentre ud i haven for at plante tomater og chili. Vi har nemlig levnet lidt plads, og grøntsager er ikke til at undvære i drivhuset! Rigtig god weekend til jer ude i haverne.

onsdag den 6. maj 2015

Ren forårsforvirring

Mine amaryllis er helt rundt på gulvet i år. Først nu vil de blomstre! Men ved I hvad? Det gør slet ingenting...